Presse

Fotos til download

Må kun benyttes til medieomtale eller lign.
Klik på billedet for stor version.

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Omslag: Mikkel Henssel

Bornholmerdybet - af Pernille Boelskov
Omslag: Mikkel Henssel

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Pernille Boelskov
Foto: Martin Thaulow/Mette Munch

Granitgraven - omslag af Mikkel Henssel
Omslag: Mikkel Henssel

Granitgraven - omslag af Mikkel Henssel
Omslag: Mikkel Henssel

 


Bornholmerdybet (bagsidetekst)

En mistænkelig ulykke. Et dødbringende hav.

Agnethe Bohn er præstevikar i Rønne. På en skæbnesvanger sejltur hjem til Bornholm finder hun en kvinde død på trappen til færgens vogndæk. Ved første øjekast ligner det en ulykke. Men der er noget, der ikke stemmer.

Den døde kvinde har arbejdet som havbiolog på et omstridt tunnelprojekt mellem Bornholm og Sverige, og snart opdager Agnethe Bohn og hendes fætter, politimanden Lars Bohn Hansen, at kvinden har fundet noget, ingen skulle kende til. Noget, som nogen vil gøre alt for at skjule.

Bornholmerdybet er andet selvstændige bind i Pernille Boelskovs serie af bornholmerkrimier. En serie uden bloddryppende detaljer, men med kringlede plot og et kig ind bag den bornholmske idyl.

Dyk med ned i Østersøens mørke. Læs Bornholmerdybet.

1. udgave 2017
Paperback
ISBN: 978-87-999459-0-0
Cirka 370 sider
Udkom eksklusivt på Bornholm 9/2 2017 og i resten af DK 28/2.

 


 

Granitgraven (bagsidetekst)

En ung mand findes myrdet i et nedlagt granitbrud på Bornholm. Ingen ved, hvem han er. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov.

Agnethe har svært ved at falde til som præst i Rønne, og det bliver ikke lettere, da hun blander sig i efterforskningen af mordet på Daniil Khristov. En mordgåde, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945.

Samtidig forsøger hun at forholde sig til sin bornholmske fortid og fætteren Lars, som hun ikke har set i mere end 15 år, men som nu er politiets efterforsker på sagen.

GRANITGRAVEN er første bind i krimiserien om præsten Agnethe Bohn.

1. udgave 2015
Paperback med flapper
ISBN: 978-87-998081-0-6
Cirka 300 sider

2. udgave 2017
Paperback
ISBN: 978-87-999459-2-4

Udkom eksklusivt på Bornholm 26/3 2015 og i resten af DK 22/4.